Lavere skat, færre regler, intet loft, flere ejere: Vejen til en stærk dansk investorkultur

Hvorfor er kun en lille del af danskernes opsparing placeret i aktier? Det betyder mindre folkelig forankring i danske børsnoterede virksomheder og koster både hjemlig likviditet i aktierne og adgang til risikovillig kapital for danske vækstvirksomheder. Manglende finansiel dannelse og komplekse skatteregler forstærker problemet ved at holde potentielle private investorer på sidelinjen.

Det blev slået fast på Foreningen af Børsnoterede Virksomheders Årsmøde 2025 i en skarp paneldebat om danskernes investorkultur og aktiesparekontoen — en debat, der både pegede på konkrete løsningsforslag og behovet for politisk handlekraft.

Politisk design betyder noget for adfærden

“Når politikere vælger at skabe strukturer, som understøtter markedet, ser vi tydelige effekter,” sagde Thomas Black‑Petersen, CEO i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, indledningsvist under henvisning til stigningen i antallet af danske aktiesparekonti på 100.000 i første halvår af 2025, efter indskudsloftet blev hævet.

Den danske aktiekultur er imidlertid stadig ikke nær så moden som i vores skandinaviske nabolande. I Danmark har kun omkring 10 procent af befolkningen en aktiesparekonto i 2025, mens nordmænd og svenskere ligger markant højere med henholdsvis 35 og 38 procent. Men hvorfor skiller danskerne sig ud?

Aktiesparekontoen virker som idé men bliver holdt tilbage af design

Paneldeltagerne var enige om én ting: Kompleksitet er en af de største barrierer for, at danskerne kommer i gang med at investere. Tine Vestergren Uldal, Landechef i Nordnet slog fast, at mange danskere oplever reglerne som snørklede. "Vi har spurgt befolkningen, og svaret var kompleksiteten,” sagde hun og fortsatte: ”Vi skal ikke bare droppe aktiesparekontoen, så længe vi ikke har et alternativ, men den kunne godt være meget enklere, blandt andet i forhold til indskudsloftet."

Samme problematik pegede Kåre Valgreen, underdirektør i Finans Danmark, på idet han efterlyste bedre rammebetingelser for god investorkultur samt ens beskatning og mulighed for også at købe obligationer på aktiesparekontoen.

Analysechef Otto Brøns-Petersen fra CEPOS ramte ned i kerneproblemet: "Jeg ser aktiesparekontoen som en meget kompliceret måde at lave et ekstra trin på skattestigen. Jeg ved ikke hvor meget sværere, det er at få en ensartet lav skattesats på aktier generelt, men dér ville jeg nok koncentrere min indsats."

Fra de politiske rækker viste Moderaternes skatteordfører, Ammar Ali, politisk vilje til forandring: "Vi skal hæve loftet på aktiesparekontoen og gøre det simplere, så vi kan få flere private investorer. Vi skal arbejde på at få aktieskatten ned, men det er komplekst og afhænger af regnestykket.” Ammar Ali pegede også på en kultur, hvor viden om investering og skat fylder mere, og den skal starte allerede i udskolingen. ”Bare det at gennemskue, hvor meget man egentlig må indbetale på aktiesparekontoen, når man har fået gevinst, er besværligt," sluttede han.

Løsningen: Fire politiske skridt der virkelig kan rykke

Aktiesparekontoen fungerer som et signal om, at man vil have flere private investorer ind i markedet, men i praksis forhindrer indskudsloftet og de komplicerede regler, at kontoen bliver et reelt værktøj for bred og langsigtet opsparing.

Selvom der var nuancer i debatten, pegede panelet ikke kun på problemerne, men gav også en retning for de politiske beslutningstagere:

1. Lavere og mere ensartet beskatning af aktier, så direkte investering ikke straffes relativt i forhold til pension og bolig.
2. Hæv indskudsloftet på aktiesparekontoen – eller fjern det helt
3. Enklere regler for investering i aktier
4. Boost finansiel dannelse i skolerne

Investorkultur ændrer sig ikke af sig selv. På Foreningen af Børsnoterede Virksomheders årsmøde viste panelet, at ingredienserne er kendt; nu mangler den politiske handling.